Verden i fugleperspektiv 2025 #4
Afdæmpet markedsreaktion efter USA's angreb på iranske atomfaciliteter
Mikael Olai Milhøj
Chefstrateg & Partner
23. juni 2025
Målrettede amerikanske angreb på iranske atomfaciliteter
Den helt store nyhed hen over weekenden var USA’s angreb på de iranske atomfaciliteter i Fordow, Natanz og Isfahan. Ikke mindst angrebet på det underjordiske Fordow var spektakulært, da det krævede bomber, som kun det amerikanske militær er i besiddelse af.
Det lader til, at Trump-administrationen så sit snit til at begrænse den iranske atomrisiko i en situation, hvor Israel har haft kontrol over det iranske luftrum.
Der er sket stor fysisk skade på Fordow, men det er uklart, hvor stor effekten på det iranske atomprogram er, da Iran kan have flyttet materiale mv. inden angrebet, læs også Reuters gennemgang.
Afdæmpet markedsreaktion
Selvom angrebet fylder utroligt meget i mediebilledet, er markedsreaktionen anderledes afdæmpet. Det er endnu en understregning af, at man skal passe på med at konkludere, at geopolitiske spændinger og stigende usikkerhed også skal have en stor, negativ markedseffekt.
Indtil videre har krigen mellem Israel og Iran primært været en oliehistorie. Olieprisen startede med at stige kraftigt i nat, og var kortvarigt over 81 dollar pr. tønde. Olieprisen er siden da faldet tilbage, og i skrivende stund handler olieprisen i underkanten af 78 dollar pr. tønde, dvs. stort set uændret fra i fredags.
Det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, er i skrivende stund 0,4 % nede for dagen, og der er dermed indtil videre ikke tale om en kraftig negativ reaktion. Den amerikanske børs er lukket, men amerikanske aktiefutures falder kun marginalt med -0,1 % p.t. Europæiske og amerikanske statsrenter er stort set uændrede. Dollaren er steget med 0,5%, og handler i 6,50 kr.
Flere forklaringer på afdæmpet markedsreaktion
Den begrænsede markedsreaktion skyldes flere ting.
For det første plejer geopolitiske konflikter kun at have kortvarige effekter på markedet, indtil der er mere klarhed om omfang og formål. De amerikanske angreb var målrettede specifikke faciliteter, fordi muligheden opstod, og amerikanerne vil næppe for alvor blande sig aktivt i krigen. Der er altså en fin sigtbarhed i en ellers usikker situation.
For det andet er der indtil videre ingen klar såkaldt økonomisk transmissionskanal til den bredere økonomi. Selvom Mellemøsten er blevet mere konfliktfyldt, er der ikke udsigt til, at det vil medføre en større økonomisk opbremsning i USA eller Europa. I løbet af konflikten er recessionsrisikoen i USA ifølge forudsigelsesmarkedet blot steget fra omtrent 25 % til 30 %.
Til sammenligning var recessionsrisikoen 65%, da handelskrigen så værst ud.
For det tredje er vi endnu ikke i ”worst case”-scenariet, hvor Iran blokerer for Hormuzstrædet. Hormuzstrædet er vigtigt, fordi 20% af verdens olie og naturgas sejler igennem strædet.
Udover at det er tvivlsomt, om Iran for alvor har kapaciteten til troværdigt at blokere strædet, skal man også have in mente, at det er kontraproduktivt for Iran at gøre det. Hvis man blokerer strædet, vil Iran ramme olie- og naturgaseksporten fra Saudi-Arabien og Qatar. De største aftagere af olien og naturgassen er Kina og andre asiatiske lande.
Det er især kontraproduktivt for Iran at blokere eksporten fra deres allierede i Qatar og begrænse energiimporten for deres allierede i Kina. USA er verdens største olieproducent, så USA rammes ikke længere i samme omfang af forsyningsproblemer i Mellemøsten. Når det er sagt, har den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, været ude at sige, at Kina skal forhindre Iran i at blokere strædet, læs også BBC.
Europa er mere eksponeret ift. stigende olie- og naturgaspriser. Ikke mindst sidstnævnte gør det dyrere for Europa at fylde gaslagrene op inden vinterens fyringssæson.
NATO vil implementere en målsætning på 5%
Udover konflikten i Iran er der også fokus på NATO-topmødet tirsdag og onsdag. Allerede i går blev NATO-landene enige om at øge NATO-målsætningen til 5 % af BNP, hvor 3,5 % skal gå til traditionelle forsvarsudgifter, mens 1,5 % skal gå til cybersikkerhed og infrastruktur. Spanien har modsat sig 5%-målsætningen, men vil ikke blokere for, at andre lande gør det, læs også Reuters.
Tyskland har sunde offentlige finanser, og dermed plads til underskudsfinansieret oprustning. Det er sværere for ellers vigtige lande som Frankrig og Storbritannien, da deres offentlige finanser i forvejen er udfordrede, og det politisk er svært at finde vilje til enten at øge skatterne eller reducere de offentlige udgifter andre steder.
Trods aftalen er det en meget dårlig dag for europæiske forsvarsaktier. En bred europæisk-fokuseret forsvars-ETF fra WisdomTree falder med knap 3 % i skrivende stund. En populær aktie som tyske Rheinmetall falder med 4,3 %.
Europæiske forsvarsaktier har haft et godt 2025 pga. den massive oprustning, men den seneste måned været mere udfordrende. De største afkast ligger nok bag os, idet vi nok har set toppen på, hvad NATO er villige til at bruge på forsvaret, ligesom det bliver svært for en række vigtige lande at ramme 5%-målsætningen, da de i forvejen kæmper med usunde offentlige finanser. Der er altså grænser for, hvor meget mere landene kan overraske positivt ved at annoncere store, nye oprustningspakker.
Når det er sagt, er der fortsat mange store investeringsspillere, herunder pensionskasser, der endnu ikke har investeret i trenden. Det ses også ved, at der fortsat er flere og flere, der starter nye forsvarsfokuserede fonde og ETF'ere. Derudover betyder de amerikanske angreb næppe, at vi går en fredeligere verden i møde. Derfor kan forsvarsaktier godt fortsætte med at levere et større afkast end det brede aktiemarked.
Podcasts
Jeg har diskuteret både USA's angreb på iranske atomfaciliteter og NATO-topmødet i forskellige podcasts i dag.
Dem kan man lytte til i samtlige af de populære podcasttjenester, men herunder har jeg linket til Spotify-versionerne.
Børsen brænder: USA bomber Iran, og NATO kræver gigantiske militærinvesteringer (30 minutter)
Finans.dk Podcast: Det, der tæller #50 (18 minutter)
Ovenstående er udelukkende til orientering, og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter. Sterna Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner på baggrund af oplysningerne i dette skriv.
Vi gør opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.