Verden i fugleperspektiv 2024 #17
Hvor, hvor, hvor er skygge?
Scott Bessents økonomiske politik del #2
Mikael Olai Milhøj
Chefstrateg & Partner
5. december 2024
Kommer der en ”skyggecentralbankchef”?
Overskriften i denne uge er en reference til en sød børnesang fra tegneserien ”Bjørnen i det blå hus”, som kørte på TV, da jeg var barn.
I forhold til dette nyhedsbrev burde jeg nok have sunget hvem, hvem, hvem er skygge, for USA’s kommende finansminister, Scott Bessent, har offentligt talt om at udnævne en ”skyggecentralbankchef”, nu hvor det i praksis er meget usandsynligt, at Trump kan fjerne centralbankdirektør Jerome Powell.
Det er emnet, som denne 2. del af min serie om Bessents økonomiske politik vil handle om.
I sidste uge diskuterede jeg Bessents økonomiske politik i form af 3-3-3-målsætningen:
- Sikre en vedvarende økonomisk vækst på 3% via højere produktivitetsvækst.
- Bringe det offentlige underskud ned til 3% af BNP fra 6-8% i dag.
- Øge olieproduktionen med 3 mio. olietønder om dagen.
Iskold luft mellem Trump og Powell
I Trumps første præsidentperiode var det et brud med traditionerne, da han besluttede ikke at genudnævne Janet Yellen som centralbankdirektør, selvom det var muligt for ham. I stedet udnævnte han altså Powell. Det blev aldrig et lykkeligt forhold, og stemningen mellem de to kan bedst betragtes som iskoldt.
Trump angreb løbende Powell for at sætte renten op i sin første periode, fordi det modsvarede den ekspansive MAGA-dagsordenen. Powell var og er mere tro over for centralbanksystemet end over for Trump.
Det har Trump bestemt ikke glemt. Trump sagde inden valget, at han mener, at præsidenten skal have mere at skulle have sagt over pengepolitikken, se Reuters. Det kan tolkes som et opgør med den amerikanske centralbanks uafhængighed.
Powell har gjort det klart, at han ikke har i sinde at forlade posten som centralbankchef i utide (se svar på pressemøde efter rentebeslutningen november 2024 side 16), og Trump har ingen lovhjemmel til at fjerne ham pga. ”check-and-balances”-systemet. Præsidenten kan kun fyre en centralbankchef pga. mandatsvig, se Cornell.
Det ændrer ikke på, at der uanset hvad skal findes en ny centralbankchef i løbet af den næste præsidentperiode, idet Powells embedsperiode udløber i januar 2028 og ikke kan forlænges. Powells periode som centralbankchef udløber allerede i 2026.
Allerede tilbage i marts måned skrev jeg i min månedlige økonomiske kommentar til Børsen, at det amerikanske valg også handlede om magtbalancen i den amerikanske centralbank.
Og det er her, at Bessent, som Trumps tætteste økonomiske rådgiver og snart finansminister, kommer ind i billedet, selvom retten til at nominere en centralbankchef ligger hos præsidenten og ikke finansministeren.
Bessent har argumenteret for, at Trump kan udnævne en skyggecentralbankchef, der skal overtage efter Powell, se Fortune.
Bessents argument er, at markedet i højere grad vil lytte til skyggecentralbankchefen end Powell via pengepolitiske signaler til markedet om den fremtidige pengepolitik (”forward guidance”).
Hvem er de mest oplagte bud på en ny centralbankchef p.t.?
Det ville være et usædvanligt træk at udnævne en skyggecentralbankchef. Det langt vigtigere spørgsmål er dog, om den næste centralbankchef bliver en kontroversiel skikkelse eller ej. For den kommende chef skal være med til at forme den fremtidige pengepolitiske strategi.
Trump forsøgte ad flere omgange i sin første præsidentperiode at udnævne kontroversielle personer til centralbankens magtfulde pengepolitisk komité (Stephen Moore, Judith Shelton og Hermain Cain, se Reuters).
Det lykkedes ham ikke dengang, fordi moderate republikanske senatorer satte foden ned. Trump har langt mere magt over det republikanske parti i dag, og derfor kan han i højere grad få sin vilje.
Federal Reserves uafhængighed er et vigtigt fundament både for den makroøkonomiske stabilitet og finansmarkederne. Det kan virke fjollet at sige, når vi lige har haft en periode med al for høj inflation, men lav, stabil og forudsigelig inflation er en stærk medvirkende årsag til, hvorfor den økonomiske udvikling i dag er langt mere stabil med færre kriser.
Warsh, Laffer eller Waller er gode bud
Selvom finansminister Bessent ikke har nogen reel magt i udnævnelsen af den kommende centralbankchef, kan man håbe, at hans udnævnelse øger sandsynligheden for et ukontroversielt valg. Ligesom Bessents egen udnævnelse blev taget godt imod af investorerne, da han betragtes som et moderat valg.
I foråret var der en historie om, at Trump-lejren arbejdede med tre navne: Kevin Warsh, Arthur Laffer og Kevin Hassett, se WSJ.
Hassett er blevet udnævnt som chef for det økonomiske råd (National Economic Council), og er derfor umiddelbart ude af ligningen.
Kevin Warsh var kortvarigt i spil til jobbet som finansminister, men det gik i sidste ende jo altså til forhåndsfavoritten Bessent. Warsh var økonomisk rådgiver for George W. Bush i starten af 00’erne og i 2006 gjorde Bush ham til medlem af den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, hvor han sad indtil 2011, dvs. han var med til store dele af den pengepolitiske respons på finanskrisen.
Warsh vil med sit indgående kendskab til pengepolitik i praksis betragtes som et sikkert valg, også fordi han højst sandsynligt vil forsvare centralbankens uafhængighed. Han har i hvert fald tidligere udtalt, at ”The Fed’s greatest asset is its institutional credibility” og ”Central bank independence is precious” i en tale i marts 2010.
Arthur Laffer er mest kendt for at lægge navn til den såkaldte Laffer-kurve. Laffe-kurven illustrerer meget simpelt, at skatten kan blive så høj, at den faktisk reducerer skatteindtægterne. Trump tildelte ham Præsidentens Frihedsmedalje (Presidential Medal of Freedom) i 2019 for hans bidrag til republikanske skattenedsættelser.
Laffer udtalte tilbage i 2019, at han ikke forstod, hvorfor centralbanken var uafhængig, når f.eks. finanspolitikken ikke er det, se CNBC. Så Laffer vil nok betragtes som et mere kontroversielt navn, selvom han ikke er en ukendt økonom.
En mulighed blandt de eksisterende komitémedlemmer er Christopher Waller. Waller var én af Trumps nomineringer, der rent faktisk blev godkendt. Waller har vist sig at være et dygtigt komitémedlem, som investorerne har tillid til, og ville fra et markedsperspektiv derfor være et solidt valg.
Overstående er udelukkende til orientering, og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter. Sterna Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner på baggrund af oplysningerne i dette skriv.
Vi gør opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.
Forbliv opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores seneste opdatering automatisk.