Verden i fugleperspektiv 2024 #16
"3 is a magic number"
Scott Bessents økonomiske politik del #1
Mikael Olai Milhøj
Chefstrateg & Partner
27. november 2024
Scott Bessent – det moderate valg til finansminister
Fredag den 22. november offentliggjorde Donald Trump, at han havde nomineret Scott Bessent som finansminister i sin kommende administration. Bessent skal formelt set lige godkendes af Senatet, men givet republikanerne vandt flertallet, er det en formssag, da godkendelsen sker ved simpelt flertal.
Scott Bessent er en relativ kendt investor. Han har tidligere været investeringsdirektør for George Soros hedgefond, men er p.t. chef for sin egen hedgefond, Key Square Group. Der har været flere navne i spil til posten som finansminister, men Bessent har hele tiden været én af favoritterne, givet han har fungeret som økonomisk rådgiver for Trump i valgkampen.
Elon Musk har tidligere kaldt Bessent for ”business-as-usual”-valget i et tweet på X, hvilket næppe var ment som et kompliment. Vi kender jo ikke politiker-Musk særligt godt, men hvis han vil i mål med større besparelser på det offentlige budget, kræver det et tæt og godt samarbejde med finansministeren.
Investorerne, derimod, tog godt imod valget, og valget var med til at forklare det store rentefald i USA i mandags. Bessent betragtes som et sikkert valg og ukontroversielt sammenlignet med Trumps nomineringer til andre ministerposter. Det minder i det store hele lidt om udnævnelsen af Trumps finansminister 2017-2021, Steven Mnuchin, der også blev betragtet som mere moderat, og som udmærkede sig ved at være langtidsholdbar i en administration, hvor der ellers var gang i svingdøren.
Bessents ”3-3-3”-politik
Bessent har slået sig op på en såkaldt ”3-3-3”-politik: 3% økonomisk vækst, et offentligt underskud på 3% af BNP og 3 millioner flere producerede olietønder om dagen. Politikken omtales f.eks. i Fox Business.
Vedvarende økonomisk vækst på 3% kræver højere produktivitetsvækst
En økonomisk vækst på 3% er ikke uopnåelig. Rent faktisk ligger væksten i USA allerede i underkanten af 3%, men det er et øjebliksbillede og næppe et udtryk for, at den strukturelle (”normale”) vækstrate er på 3%.
Vedvarende vækst på 3% kræver højere produktivitetsvækst, som p.t. ligger på omtrent 2%. Det er ikke så skidt som i Europa, men det er under de 3%, som den var i slut-90’erne og start-00’erne.
Bessent har argumenteret for at opnå det via afbureaukratisering, hvilket Musk også har. Højere produktivitetsvækst er i hvert fald nødvendigt, når Trump vil begrænse arbejdsstyrketilvæksten via immigration.
3% underskud på de offentlige finanser er mere moderat end Musks forslag
I en økonomisk klumme i RÆSON 18. november 2024 argumenterede jeg for, at det bliver svært for Musk at reducere de føderale udgifter med 2.000 mia. dollar om året.
Jeg skrev kommentaren, inden Bessent var nomineret, men nomineringen ændrer ikke på min konklusion.
Hvis man reducerer de føderale udgifter med 2.000 mia. dollar om året, ville man helt fjerne det offentlige underskud i USA, men det svarer altså til at fjerne 30% af de samlede føderale udgifter.
Det er mere end alle diskretionære føderale udgifter til sammen (knap 1.800 mia. dollar) eller mere end dobbelt op på, hvad amerikanerne bruger på militæret.
Bessents ønske om at få underskuddet ned fra de nuværende 6-8% til 3% af BNP er altså et mere moderat ønske. Det risikerer at få ham på koalitionskurs med Musk, hvis man tager Musks ord for pålydende. Bessents citater fra artiklen i Fox Business afslører, at han godt er klar over, at det er nemmere at reducere de diskretionære udgifter end de langsigtede, obligatoriske udgifter (”mandatory spending”). Bessent argumenterer for, at hvis man kan få dem under kontrol, så kan en fremtidige administration bedre håndtere de stigende obligatoriske udgifter.
Men selv en reduktion til 3% kan vise sig at blive svært.
For det første har Trump-lejren ikke fortalt, hvor de vil prioritere at reducere udgiftsniveauet. Der er tale om at effektivisere administrationen, men det kan næppe generere så meget. Committee for a Responsible Federal Budget estimerede inden valget, at Trumps økonomiske valgløfter ville øge det føderale underskud med samlet set 7.750 mia. over en 10-årig periode.
For det andet skal ændringer af den økonomiske politik vedtages i Kongressen. Selvom Trump har langt større magt over det republikanske parti denne gang, er der alligevel nok grænser. De politiske cyklusser i USA er korte, og en række kongresmedlemmer er allerede på valg om to år. Har de lyst til det efter en række besparelser?
For det tredje afslørede Trump i sin første præsidentperiode, at han er en præsident, der reelt set ikke er bange for at bruge penge, selvom han også dengang talte om at reducere underskuddene og statsgælden. Republikanerne vedtog da også skattepakken TCJA fra 2017, velvidende at den ville øge underskuddet. Det er ikke usædvanligt i politik, at der er forskel på, hvad man siger i opposition, og hvad man gør med magten i hånden.
Min påstand er, at Trump hellere vil være en populær kandidat, der sparker gang i økonomien med ekspansiv finanspolitik, og dermed sender gældsaben videre til en fremtidig præsident. Det lader også til, at Bessent har gjort det til en topprioritet at få skattelettelserne igennem, se Yahoo Finance.
3 millioner flere tønder olie om dagen
Indrømmet, jeg er ikke den, der ved mest om amerikansk olieproduktion og detaljerne herom. Men det er nok heller ikke så nødvendigt ift. at forstå Bessents fokus på det. Bessent ønsker at øge den nuværende amerikanske olieproduktion fra 13 millioner tønder olie om dagen til 16.
USA producerer mere olie end nogensinde før, men det er altså ikke nok. Bessent argumenterer for, at en større olieproduktion vil betyde lavere energipriser og dermed inflation. Dermed kan man understøtte bl.a. forbrugernes købekraft og undgå, at virksomhederne udgifter stiger for meget. Det er også tydeligt, at Bidens popularitet faldt drastisk, samtidigt med benzinpriserne steg kraftigt.
Overstående er udelukkende til orientering, og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter. Sterna Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner på baggrund af oplysningerne i dette skriv.
Vi gør opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.
Forbliv opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores seneste opdatering automatisk.