Verden i fugleperspektiv – 10 grafer der vil forme 2024

Skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners

Sterna Capital Partners er en transparent, værdiskabende og fortrolig investeringspartner for private formuer og fonde. Vi kan levere et solidt afkast baseret på en omkostningsbevidst og global portefølje med respekt for individuelle præferencer og investeringsformål, samtidigt med vi kan tilbyde simple og transparente prismodeller. Vi vil indgå langsigtede partnerskaber med vores kunder og sikre trygge rammer og overskuelighed. Vi vil have frihed til at vælge de bedste produkter til kunden, og hos os er der ingen sammenhæng mellem produktvalg og indtjening.

Først og fremmest godt nytår!

Det har bestemt ikke være kedeligt på finansmarkederne de seneste år, og 2023 var ingen undtagelse, selvom det generelt set var sjovere at være investor i 2023 sammenlignet med 2022. Hvor man som balanceret investor i 2022 så at sige tabte både på gyngerne og karrusellerne, bød 2023 på positive afkast både på obligationer og aktier.

Det positive afkast for balancerede porteføljer i 2023 kom på trods af, at det dominerende markedstema ændrede sig flere gange i løbet af året. Vi diskuterede både lav og høj inflation, bankuro, kunstig intelligens, ”higher for longer”, recessionsrisiko og geopolitik, bare for at nævne de vigtigste.

Nu siger kalenderen 2. januar 2024, og derfor er det oplagt at diskutere, hvad der kan drive markederne i år. Tit er det jo det, der kommer bag på investorerne, der har den største effekt, men der er da nogle temaer, der forventeligt må fortsætte med at optage investorerne.

Nedenfor har jeg samlet 10 grafer, jeg mener, vil være med til at forme 2024.

  1. Kan Federal Reserve og ECB leve op til de høje forventninger?
  2. Er inflationspresset normaliseret, eller er vi ved at se en reacceleration?
  3. Kan økonomien fortsat holde sig oven vande?
  4. Får vi et industriopsving i 2024?
  5. Fortsat store udfordringer for kinesisk økonomi
  6. 2024 bliver et meget politisk år
  7. Man skal også tage højde for geopolitiske risici i 2024
  8. Vi forstår nok ikke det fulde potentiale af AI endnu
  9. Det kan blive svært for den japanske centralbank at stramme pengepolitikken, hvis andre lemper
  10. Vil korrelationen mellem aktier og obligationer normalisere sig?

 

Graf #1: Kan Federal Reserve og ECB leve op til de høje forventninger?

Risikofyldte aktiver så som aktier havde en stærk afslutning på 2023, hvilket blandt andet skyldes, at investorerne begyndte at indprise en stribe af rentenedsættelser. I skrivende stund indpriser investorerne, at den amerikanske centralbank og Den Europæiske Centralbank kan nedsætte deres respektive ledende renter med 150bp og 160bp indtil ultimo 2024.

Spørgsmålet er, om centralbankerne kan leve op til de høje forventninger? Lige nu har centralbankerne givet grønt lys til, at temaet kan fortsætte med at køre, men det hører med til historien, at centralbankerne historisk set ikke har lempet pengepolitikken svarende til den nuværende prisning uden for en recession.

Graf #2: Er inflationspresset normaliseret, eller er vi ved at se en reacceleration?

Hokus, pokus, inflation i fokus. Sådan har det været de seneste år, og der er ikke noget, der tyder på, at 2024 bliver anderledes. Én af grundene til, at investorerne er begyndt at indprise flere rentenedsættelser, er, at de forventer, at inflationspresset er mere eller mindre normaliseret.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver nemt at sikre vedvarende lav, stabil og forudsigelig inflation på 2%. Første etape med at få inflationen bragt ned på mere acceptable niveauer var ”nem”, men anden etape kan godt gå hen at vise sig sværere. Lige nu lader det til, at investorerne ignorerer, at fremadskuende inflations- og lønindikatorer fra NFIB-surveyet for mindre amerikanske virksomheder tyder på et accelererende inflationspres.

Hvis det viser sig, at der ikke blot er tale om støj, kan markedstemaet hurtigt ændre sig igen, som vi løbende så i 2023.  

Graf #3: Kan økonomien fortsat holde sig oven vande?

En anden grund til den positive markedsstemning er, at den frygtede recession er udeblevet. Det lader til, at vi er i et ”priced for perfection”-scenarie, hvor investorerne indpriser et normaliseret inflationspres, der gør centralbankerne i stand til at fjerne foden fra bremsen. Rentenedsættelser og lempeligere finansielle vilkår er med til at holde hånden under økonomien, og dermed undgår man en recession.

Man kan forsøge at illustrere den lavere recessionsfrygt på forskellig vis, men det er svært at kvantificere i praksis. Det er dog tydeligt fra Google Trends, at der ikke i samme omfang som i 2022 bliver søgt på ”recession”, og at der har været en pæn korrelation mellem en aftaget recessionsfrygt og aktiekursudviklingen.

Hvis recessionen alligevel viser sit grimme ansigt i løbet af 2024, vil det være et hårdt slag for risikofyldte aktiver så som aktier.  

Graf #4: Får vi et industriopsving i 2024?

Der har længe været fokus på den udeblevne recession. Det betyder dog ikke, at der ikke har været udfordringer for økonomien. Fremstillingsindustrien har globalt set været i recession i over et år, hvilket skyldes en kombination af en mættet vareefterspørgsel under coronakrisen, højere renter og et stort realindkomsttab.

Der er dog tegn på, at der er lysere tider på vej. I hvert fald tyder forholdet mellem nye ordrer og lagerbeholdningen på, at der igen skal til at produceres flere varer. Samme signaler sender markedet med lempeligere finansielle vilkår og en svagere dollar.  

Graf #5: Fortsat store udfordringer for kinesisk økonomi

Der var store forhåbninger om, at der kunne komme godt gang i væksten i Kina, da myndighederne for et års tid siden besluttede for at ophæve de mange strikse coronarestriktioner. Det førte også til store kursstigninger på det kinesiske aktiemarked i starten af 2023.

Den stærke genopretning udeblev dog, og det blev mere og mere tydeligt i løbet af året, at Kina står over for en række strukturelle udfordringer rent økonomisk. Det ramte også aktiemarkedet. Ikke mindst er boligmarkedet en stor udfordring, hvilket mærkes flere steder i kinesisk økonomi. Der skal nok ske en stabilisering af boligmarkedet, før man kan begynde at tale om, at der er lysere tider på vej i Kina. I sin nytårstale anerkendte præsident Xi Jinping for første gang, at 2023 var et udfordrende år for Kina.

Det er bemærkelsesværdigt, at kinesiske aktier klarede sig så ringe sidste år, når globale aktier havde et rigtigt godt år. Det er tredje år i træk, at kinesiske aktier har tabt. Siden seneste top i starten af 2021 har kinesiske aktier tabt tæt på 60%.

I lyset af den dårlige økonomi bliver det derfor meget interessant at holde øje med partikongressen til marts, hvor vi bl.a. vil blive klogere på vækstmålsætningen.

Graf #6: 2024 bliver et meget politisk år

Der er mange politiske valg at holde øje med rundt om i verden i 2024, om end nogle valg er mere demokratiske end andre.

I Europa er det nok EP-valget til juni og det britiske parlamentsvalg inden udgangen af 2024 (premierminister Rishi Sunak har udelukket 2025), der vil tiltrække mest opmærksomhed. Givet den geopolitiske situation mellem Kina og Taiwan skal man nok også skele til præsidentvalget i Taiwan i om et par uger. Af mere dubiøse valg kan nævnes det russiske præsidentvalg og valg i Iran i marts måned. I løbet af foråret er der også valg i både Indonesien og Indien.

Den største politiske begivenhed er selvfølgelig det amerikanske præsidentvalg tirsdag 5. november. Der er i skrivende stund lagt op til endnu en armlægning mellem præsident Joe Biden og tidligere præsident Donald Trump. Det er værd at bemærke, at Nikki Haley (tidligere guvernør i South Carolina og amerikansk FN-ambassadør under Trump) er begyndt at hale lidt ind på Trump som republikanernes foretrukne præsidentkandidat.

Der er lagt op til en tæt kamp, idet Biden og Trump ifølge ”prediction markets” er lige store favoritter til at vinde præsidentvalget, ligesom generiske meningsmålinger mellem demokraterne og republikanerne er fuldstændigt lige.

Der er selvsagt stor opmærksomhed på, hvem der vinder præsidentvalget, men det er mindst lige så vigtigt at holde øje med valgene både til Repræsentanternes Hus og Senatet. Her er der også lagt op til en tæt duel mellem de to partier. Udover at vinde præsidentvalget kræver det nemlig flertal i begge kamre, før man kan ændre på den økonomiske politik, der for alvor kan påvirke markederne a la Trumps skattereform.

Der bliver også nok at se til. Suspenderingen af det amerikanske gældsloft udløber 1. januar 2025, hvilket altså vil blive et tema mod udgangen af 2024, allerede inden den næste præsident tages i ed. Den næste præsident skal også på et eller andet tidspunkt forholde sig til, hvem der skal være centralbankdirektør efter Jerome Powell, eller om han skal forlænges (Powells embedsperiode kan dog maksimalt løbe til 31. januar 2028). Læg dertil hele den finanspolitiske situation med store offentlige underskud og en kraftigt stigende gæld.

Og nå ja… der er også risiko for en snarlig føderal nedlukning (”government shutdown”) i USA, hvis man ikke inden for en overskuelig fremtid kan enes om et nyt budget.

Graf #7: Man skal også tage højde for geopolitiske risici i 2024

Geopolitiske risici er svære at kvantificere og forudsige. Enten er de der, eller også er de der ikke, så at sige. Ofte overvurderes betydningen af geopolitiske risici på finansielle afkast. Det skyldes, at de tit er kortvarige af natur, da den negative effekt aftager, når investorerne har fået et større overblik over, hvad der er op og ned. Derudover er der jo netop tale om risici, hvis potentielle fulde negative konsekvenser ikke nødvendigvis har udspillet sig (endnu).

Givet den geopolitiske usikkerhed var høj ultimo 2023, er der nok grund til at forvente, at det fortsætter ind i 2024. Det kan derfor give mening at have råvarer som olie og guld i sin portefølje, da de i visse scenarier også fungerer som en modvægt til forhøjet geopolitisk uro.  

Graf #8: Vi forstår nok ikke det fulde potentiale af AI endnu

I år var der længe en diskrepans mellem de store tech-selskaber og resten af aktiemarkedet, indtil alle risikofyldte aktiver begyndte at stige i fjerde kvartal. Et ligevægtet ”Magnificent 7”-indeks (Microsoft, Amazon, Meta, Apple, Alphabet (Google), Nvidia og Tesla) mere end fordoblede i 2023. Udover mange af selskaberne er solide af natur, så har AI-megatrenden også bidraget kraftigt til den stærke performance. Det er i høj grad gået op for investorerne, hvor solide AI-værktøjer som f.eks. ChatGPT er.

AI er i en rivende udvikling i disse år, og der er ikke grund til at tro, at det er en udvikling, der stopper lige foreløbig, ligesom eksisterende teknologier langt fra er fuldt implementeret i økonomien endnu. Hvem der er vindere og tabere i en sådan proces er notorisk svært at sige noget om, men AI vil også være et stort tema i 2024.

Graf #9: Det kan blive svært for den japanske centralbank at stramme pengepolitikken, hvis andre lemper

Alle de store centralbanker fortsatte med at stramme pengepolitikken i 2023 pga. den høje inflation, undtagen Japan. Inflationen i Japan er godt nok aldrig nået op på de niveauer, som vi oplevede i USA og i Europa, men den har dog trods alt været et godt stykke over Bank of Japans 2% målsætning hele året. Inflationen i Japan er på det højeste niveau i tre årtier.

Det er ikke fordi, den japanske centralbank ikke har strammet pengepolitikken. Det har man gjort ved at hæve renteloftet løbende, således at lange renter har kunnet stige. Der er dog tale om museskridt ift. de andre store centralbanker. Bank of Japans ledende pengepolitiske rente er stadig negativ (-0,1%), og spørgsmålet er, om centralbanken endelig vil føle sig komfortable med at hæve den tilbage til positivt territorium i 2024. Det kan vise sig svært, hvis de andre centralbanker begynder at lempe pengepolitikken.

Graf #10: Vil korrelationen mellem aktier og obligationer normalisere sig?

Udgangspunktet for mange balancerede porteføljestrategier er, at der er en negativ korrelation mellem afkastet på statsobligationer og aktier. Hvis aktier klarer sig dårligt, vinder man på ens beholdning af statsobligationer og omvendt. Det er det velkendte forsikringselement i statsobligationer.

Denne korrelation har dog været positiv i et godt stykke tid nu, dvs. at positive (negative) afkast på statsobligationer og aktier er gået hånd i hånd.

Historisk er det ikke fordi, den positive korrelation er unormal. Det er dog ikke noget, vi har været vant til i nogle årtier, hvor inflationen har været under kontrol. Så længe korrelationen er positiv kræver det dog en mere aktiv stillingtagen til ens renterisiko.

Når det er sagt, så viste bankuroen i foråret dog, at investorer stadig har en tendens til at investere i mere sikre statsobligationer, hvis de bliver mere usikre på fremtidsudsigterne, og derfor er der stadig i min optik et forsikringselement i statsobligationer, der gør dem attraktive at have i sin portefølje. Modsat tidligere får man dog en bedre forrentning af ens statsobligationsbeholdning.

Overstående er udelukkende til orientering, og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter. Sterna Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner på baggrund af oplysningerne i dette skriv.

Vi gør opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. 

En reaktion

Lukket for kommentarer.