Verden i fugleperspektiv #10:
Aftagende recessions- og inflationsfrygt?
Skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg Sterna Capital Partners og Hannibal Veiergang Jessen, assisterende analytiker Sterna Capital Partners.
Sterna Capital Partners er en transparent, værdiskabende og fortrolig investeringspartner for private formuer og fonde. Vi kan levere et solidt afkast baseret på en omkostningsbevidst og global portefølje med respekt for individuelle præferencer og investeringsformål, samtidigt med vi kan tilbyde simple og transparente prismodeller. Vi vil indgå langsigtede partnerskaber med vores kunder og sikre trygge rammer og overskuelighed. Vi vil have frihed til at vælge de bedste produkter til kunden, og hos os er der ingen sammenhæng mellem produktvalg og indtjening.
Opsummering
ISM-tallet for servicesektoren indikerer nulvækst i USA, men det stemmer ikke overens med andre amerikanske nøgletal, der tværtimod indikerer accelererende vækst i samme periode. Priskomponenten indikerer lavere inflationspres.
Den amerikanske centralbank annoncerer deres pengepolitiske beslutning på onsdag. Hvis der kommer en renteforhøjelse enten nu eller på juli-mødet, er der tale om en finjustering af pengepolitikken, ikke starten på en perlerække af nye renteforhøjelser. Alle forventer, at ECB strammer pengepolitikken torsdag, men også ECB må formodes at være færdige med at stramme inden længe, da inflationsindikatorerne også er begyndt at pege nedad i euroområdet.
Generelt er både recessions- og inflationsfrygten aftaget igen. Det ses også på finansmarkederne. Aktiemarkedet fortsætter op, renter er let stigende igen, og aktievolatilitetsindekset VIX ligger på et ret lavt niveau.
Opsvinget i Kina taber fart af mange årsager. Det ses også på udviklingen på det kinesiske aktiemarked kontra vesten. Der er stigende forventninger til ny stimulans fra myndighederne.
Man skal ikke lægge for meget i de svage ISM-tal for servicesektoren i USA
For ikke længe siden blev konjunkturindikatoren for servicesektoren, ISM, offentliggjort. ISM-tallet overraskede til den negative side med et fald fra 51,9 i april til 50,3 i maj måned mod en forventet stigning til 52,4. Indekset indikerer dermed nulvækst i servicesektoren, men det bør understreges, at det tilsvarende PMI-tal for servicesektoren fortæller en helt anden historie. Det er derfor også en god påmindelse om, at man skal passe på med ikke at overfortolke et enkelt nøgletal, da der er et vist element af støj i makroøkonomiske nøgletal. Egentligt lader det jo til, at væksten måske faktisk accelererede henover foråret, hvilket den stærke jobrapport for maj måned også vidner om.
Egentligt var det mest interessante ved ISM-tallet nok udviklingen i priskomponenten, der faldt fra 56,1 til 52,9. Komponenten indikerer fortsat stigende priser, men niveauet er væsentligt lavere end i 2021-2022. Faktisk er priskomponenten tilbage til et niveau, der synes forholdsvist normalt, hvis man sammenligner med niveauet i 2018 og 2019. Der er efterhånden en del inflationsindikatorer, der indikerer, at inflationspresset ikke blot er toppet, men er relativt hurtigt aftagende. Det bliver interessant at se, om de faktiske inflationstal også begynder at følge efter de kommende måneder.
Trods det svage ISM-tal for servicesektoren, så synes investorerne ikke at være så bekymrede for de økonomiske udsigter eller inflationspresset. Aktiemarkedet sluttede ugen i grønt og i fredags var S&P 500-indekset oppe med ca. 12% år-til-dato. Det er klart, at tech-boomet også spiller en rolle her. Vi ser dog også den mindre frygt for en slem recession andre steder, idet statsobligationsrenterne har været stigende, og volatilitetsindekset VIX handler på meget lave niveauer.
Endnu en renteforhøjelse fra FED vil være en finjustering, ikke starten på en perlerække af nye renteforhøjelser
Der er i stigende grad også fokus på den amerikanske centralbank, der annoncerer deres pengepolitiske beslutning onsdag aften dansk tid. Vi kommer ikke til at høre mere fra dem inden da, da komitémedlemmerne er i ”blackout” forud for mødet.
I forbindelse med det seneste møde i maj måned var der meget snak om, at det ville være den sidste renteforhøjelse i denne omgang. Imidlertid har investorerne siden da indpriset en større sandsynlighed for, at der vil komme endnu en renteforhøjelse på 0,25%-point enten på det kommende møde eller juli-mødet. Således indpriser investorerne ca. 27% sandsynlighed for en 0,25%-point renteforhøjelse på det kommende møde og samlet set 82% sandsynlighed, at der kommer en renteforhøjelse senest på juli-mødet.
Selv hvis der kommer en renteforhøjelse mere, så ændrer det ikke på, at vi er nået til afslutningen på de pengepolitiske stramninger for denne gang. Endnu en renteforhøjelse vil mere være en finjustering af pengepolitikken snarere end at vi skal se en perlerække af nye stramninger. Det kan måske undre, når den seneste jobrapport viste, at der stadig er godt gang i amerikansk økonomi, samtidigt med at den faktiske inflation fortsat er høj. Her skal man dog huske på, at den amerikanske centralbank allerede har indhentet meget af det forsømte ved de kraftige renteforhøjelser det seneste års tid. Man skal også huske på, at pengepolitiske stramninger først slår fuldt igennem på økonomien efter 1-2 år, hvorfor det giver mening for den amerikanske centralbank at stoppe og se tiden an. Det værd at bemærke, at inflationsforventningerne i markedet (breakeven inflationsforventninger) er tilbage på ”normale” niveauer.
Overraskende rentestigninger fra Canada og Australien
Normalt bruger vi ikke meget krudt på Canada og Australien, men det er dog alligevel relevant denne gang, ikke mindst forud for den amerikanske centralbanks beslutning senere på ugen.
Både den canadiske og australske centralbank overraskede investorerne, da begge centralbanker hævede deres pengepolitiske renter med yderligere 0,25%-point, efter man havde været på pause i en periode. Samtidigt holder man døren åben for yderligere stramninger. Det var ellers forventningen, at begge centralbanker ville forholde sig i ro. Begge centralbanker udtalte, at det var nødvendigt at gøre mere for at bekæmpe den høje inflation, og at der er for godt gang i boligmarkederne.
Markederne reagerede ved også at sende de amerikanske og europæiske renter op. Det er ikke fordi, den amerikanske centralbanks beslutninger afhænger af beslutningerne i Canada og Australien, men de overraskende renteforhøjelser er dog en påmindelse om, at det kan vise sig nødvendigt at gøre mere – også selvom man i en periode har været på pause. Det er ikke vores hovedscenarie, at det bliver tilfældet i USA, men det er jo ikke det samme som, at man kan udelukke det.
Statsobligationer har stadig et vigtigt forsikringselement i sig, hvis det ikke bliver ved med at gå godt, men modsat tiden før coronakrisen får man nu løbende kuponbetalinger imens.
Teknisk recession i euroområdet, så ECB strammer videre lidt endnu
Reviderede BNP-tal for euroområdet viste en tilbagegang på 0,1% i første kvartal af 2023. Da væksten også var negativ i fjerde kvartal 2022, så er euroområdet jo faktisk i en recession, hvis man bruger den gamle tommelfingerregel, at en recession kan defineres som to kvartaler i træk med negativ vækst.
Recessionen er dog mere af teknisk natur end en reel recession. Ligesom vi diskuterede med de amerikanske ISM-tal, skal man aldrig konkludere på baggrund af ét nøgletal. Det gælder også her. I USA har men en hel komité, hvis opgave det er at definere, om amerikansk økonomi befinder sig i en recession eller ej. Det gør man på baggrund af en række økonomiske variable og altså ikke kun ét. Og når man analyserer udviklingen i euroområdet, ikke mindst arbejdsmarkedet, så er det svært at se recessionen.
Det er ikke det samme som at sige, at alt er fryd og gammen, men man skal passe på med lave store konklusioner ved kun at kradse i overfladen. Det er ikke mindst industrien, der er under pres, hvilket bl.a. nye tal for tyske industriordrer også viser. Det modsvares dog af, at servicesektoren er kommet bedre gennem vinteren end frygtet, nok hjulpet af den milde vinter, der afværgede en endnu større energikrise. Det er også positivt, at servicesektoren i euroområdet lader til at være accelereret henover foråret.
Alle forventer, at ECB kommer med endnu en renteforhøjelse på torsdag. Hvis de gør det, så vil indlånsrenten komme op på 3,50%. ECB har nok lidt flere renteforhøjelser i sig endnu, bl.a. fordi man kom senere i gang med at stramme pengepolitikken end den amerikanske centralbank, men der er ikke grund til at tro, at renten skal 1-2%-point op herfra. Selvom den faktiske inflation stadig er høj her og nu, peger de ledende inflationsindikatorer i Europa også nedad. Det bør før eller siden få ECB til at stoppe op, ligesom vi ser hos den amerikanske centralbank.
Kina skuffer endnu engang, og forventningen til stimulus er stigende
Kinesisk eksport for maj måned skuffede med et fald på 7,5% set i forhold til sidste år og mod et forventet fald på kun 1,8%. Det skuffende eksporttal skyldes den lave globale efterspørgsel, idet industrien lider i hele verden. Omvendt er der dog tegn på, at der nok stadig er gang i det indenlandske forbrug, idet importen ikke faldt så meget som ventet. Andre indikatorer har dog ikke været rosenrøde for indenlandsk efterspørgsel heller.
Modsat vesten er der ingen inflation i Kina. Inflationen i maj måned var 0,2% og eksklusive fødevarer er inflationsraten nede på 0,0%. Kina er således tæt på deflation, hvilket, sammenholdt med de svage økonomiske nøgletal, øger sandsynligheden for stimulanser til økonomien.
Kinesiske aktier er gået fra at være lidt af en duks i starten af året pga. corona-genåbningen til at have haft det svært, ikke mindst i april og maj. Samlet set har kinesiske aktier altså klaret sig væsentligt dårligere end de vestlige aktier målt ved MSCI World. Det skyldes mange ting. For det første er Kina ramt af usikkerheden forbundet med det dårlige forhold til USA. For det andet er kinesisk industri ikke for alvor kommet op i omdrejning efter corona-genåbningen, da vareefterspørgslen i hele verden har været nedadgående. For det tredje er den ”nemme” del af genopretningen efter COVID-19 nu bag os, og den indenlandske efterspørgsel har vist sig svagere end vnetet. For det fjerde er der stadig usikkerheder ift. udviklingen på blandt andet boligmarkedet.
Denne uge
De vigtigste makroøkonomiske nøgletal begynder i morgen tirsdag, hvor vi får amerikanske inflationstal. Onsdag får vi tal for industriproduktionen i euroområdet samt producentpriser fra USA, inden vi om aftenen finder ud af hvorvidt den amerikanske centralbank hæver renten eller ej. Natten til torsdag får vi en række nøgletal fra Kina, herunder boligpriser, industriproduktion, detailsalg og faste investeringer, der vil hjælpe investorer med at vurdere styrken af den økonomiske genåbning. Torsdag er der renteannoncering fra Den Europæiske Centralbank samt en række nøgletal fra USA, herunder detailsalgs- og industriproduktionstal. Slutteligt får vi fredag målt på forbrugertilliden i USA samt en renteannoncering fra den japanske centralbank.
Overstående er udelukkende til orientering, og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter. Sterna Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner på baggrund af oplysningerne i dette skriv.
Vi gør opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.