I mandags modtog vi nye tal fra den amerikanske centralbanks bankudlånssurvey (SLOOS). Tallene var ret interessante, da de viser, at kreditvilkårene i USA ikke strammes lige så kraftigt som tidligere. Det er ikke så overraskende på grund af rentefaldet siden rentetoppen i oktober, men det er godt at få bekræftet.

At kreditvilkårene ikke længere strammes i samme omfang, er i min optik det samme som at sige, at “banktilliden” (a la forbruger- og erhvervstilliden) er på vej op igen efter pessimismen spredte sig i samfundet på grund af høj inflation, højere renter og en udbredt frygt for recession. Den stigende optimisme, også hvad angår bankernes udlånspolitik, reducerer recessionsrisikoen yderligere, og er endnu et tegn på, at vi allerede lever i den bløde landing. Kredit er som regel procyklisk, da kreditvilkårene lempes i gode tider, hvor tilbagebetalingsrisikoen betragtes som lavere.

Jeg finder globale high yield erhvervskreditobligationer attraktive i det nuværende investeringsmiljø. Det skyldes ikke, at jeg forventer, at kreditspændene (dvs. merrenten/kompensationen for at investere mere risikabelt) vil indsnævres markant herfra. Tværtimod er afkastpotentialet for yderligere kreditspændindsnævring begrænset, da kreditspændene allerede ligger tæt på de lave niveauer fra årsskiftet 2017/2018 og i 2021. Den bløde landing og de lempeligere kreditvilkår er i høj grad allerede indpriset, hvilket også illustreres i grafen.

At aktivklassen alligevel er attraktiv skyldes mere en kombination af, at det absolutte renteniveau er højt, og at risikoen for, at kreditspændene udvider sig, begrænses af, at de økonomiske nøgletal er stærke.