Onsdagsgrafen:
Forskel på høj inflation og for høj inflation
Skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners
Sterna Capital Partners er en dansk formueforvalter målrettet velhavende danskere, familier og private fonde. For os skal professionel formueforvaltning være fair, personlig og gennemskuelig. Vi forvalter din likvide formue ud fra en global og velbalanceret investeringsstrategi. Vi værner om vores frihed og uafhængighed, så vi er i stand til at foretage de investeringer, der gavner dig bedst.
Hvis du vil høre mere om vores virksomhed og ydelser, så kontakt os gerne på contact@sternacap.com.
▪ De amerikanske inflationstal for april blev offentliggjort her til eftermiddag dansk tid. De var ventet med spænding, da inflationsudviklingen i første kvartal var højere end ventet, hvilket var én af forklaringerne på, hvorfor vi så en mindre aktiekorrektion i april.
▪ For første gang i år var inflationstallene inden for skiven eller endda marginalt lavere end ventet. Det sendte markedsrenter ned, og aktier op. Det skyldes, at inflationsfrygten aftog yderligere.
▪ Hverken de aktuelle inflationstal eller ledende inflationsindikatorer tyder på, at vi er på vej ind i et inflationsforløb a la 2021-2022. Der er trods alt forskel på 3-4% inflation og 7-8% inflation, både fra et økonomisk og markedsmæssigt perspektiv.
▪ Hvor meget den amerikanske centralbank kan lempe pengepolitikken afhænger af den økonomiske udvikling. Hvis amerikansk økonomi fortsat er stærk med et underliggende inflationspres på 3-4% henover sommeren og efteråret, er der nok ikke behov for mange rentenedsættelser. Vi mener derfor også, at der i det nuværende makromiljø er grænser for, hvor langt ned markedsrenterne kan komme, trods de pæne rentefald i dag.
▪ Det behøver ikke være dårligt for risikofyldte aktiver så som aktier, hvis rentenedsættelserne udsættes yderligere, så længe det skyldes en stærk økonomi og ikke stigende inflationsfrygt.
Hvis du har lyst til at høre mere om vores makroøkonomiske tilgang til formueforvaltning, er du velkommen til at sende mig en mail på milh@sternacap.com.
Overstående er udelukkende til orientering, og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter. Sterna Capital Partners Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner på baggrund af oplysningerne i dette skriv.
Vi gør opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.