Bankkrisen synes overstået for nu. Myndighederne og centralbankerne har i hvert fald for nu undgået, at problemerne spreder sig og bliver til noget værre end isolerede tilfælde. Det store og stadig ubesvarede spørgsmål er, hvorvidt usikkerheden har været nok til at stramme kreditvilkårene yderligere. Strammere kreditvilkår betyder færre udlån, der reducerer efterspørgslen og dermed den økonomiske aktivitet.

Problemet for både økonomer og investorer er, at det tager tid, før vi får det fulde overblik. For det første tager det tid for de negative effekter at udspille sig i realøkonomien. For det andet tager det tid at indsamle, bearbejde og offentliggøre data, der derfor kommer med en forsinkelse.

Det er derfor stadig for tidligt at fælde endegyldig dom, men det er dog positivt, at bankkrisen blev en relativ kortvarig affære, for det betyder, at man ikke nødvendigvis bør forvente markant strammere kreditvilkår af den grund.

Hvis det er rigtigt, så er spørgsmålet, hvad det næste markedstema skal blive. Nu ruller regnskaberne for første kvartal stille og roligt ind, men første kvartal var på mange måder meget begivenhedsrigt.

Opsvinget fortsatte, men investeringsmiljøet var faktisk meget omskifteligt. I januar var euforien stor, fordi inflationsproblemet syntes aftagende, og recessionen udeblev. Det gav aktierne en god start på året. I februar fik investorerne kolde fødder og blev igen bekymrede for vedvarende høj inflation.

Det sendte renter markant højere op og aktier ned igen. I marts var det bankkrisen, der dominerede, hvilket især blev et tema for rentemarkedet, da statsobligationsrenterne faldt markant. Aktiemarkedet kom sig relativt hurtigt, og er efterhånden tilbage til niveauerne i starten af februar. Senest er renterne også begyndt at stige lidt igen. Det dominerende markedstema kan altså ændre sig lynhurtigt.

Sidste år var et meget dårligt år for en balanceret portefølje med f.eks. 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer, da både aktier og obligationer faldt kraftigt. Begge aktivklasser har det svært, når det handler om, at inflationen er høj. Det har ikke ændret sig.

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi så småt begynder at se, at investorerne igen vil diskutere fortsat høj inflation, og hvor meget centralbankerne skal stramme pengepolitikken herfra. I så fald kan både aktie- og obligationskurserne godt falde lidt fra nuværende niveauer.

Det betyder bestemt ikke, at f.eks. statsobligationer er en uinteressant aktivklasse. Tværtimod.

Bankkrisen lærte os, at de stadig indeholder et vigtigt forsikringselement. Når verden bliver mere usikker, og recessionsfrygten stiger, søger investorerne stadig ly i statsobligationer. I så fald er der en pæn kursgevinst at hente på statsobligationer.

Modsat tiden før coronakrisen får man bare en løbende positiv kuponbetaling i mellemtiden. Det er værd at have in mente, når man sammensætter sin portefølje.