For nogle uger siden diskuterede jeg i disse spalter, at der var en række indikatorer, der viste, at inflationspresset ikke bare var aftagende, men faktisk var ved at normalisere sig, især i USA. Jeg argumenterede også for, at det dog godt kunne tage noget tid, før det ville dukke op i de faktiske inflationstal.

Vi har måske fået det første spæde tegn på, at det er ved at ske. I onsdags fik vi nye inflationstal for USA for juni måned, og de viste, at den samlede inflation er faldet til 3,0 pct., det laveste siden marts 2021. Ser man bort fra fødevare- og energipriser, er kerneinflationen nu lidt under 5 pct.

Det kan snyde at se på de årlige prisstigninger, da der kan være sket ting det seneste år, der ikke er repræsentative for det nuværende prispres. Betragter man i stedet de månedlige prisstigninger, steg forbrugerpriserne ekskl. fødevarer og energi med 0,15 pct. fra maj til juni.

Det svarer til et inflationspres på ca. 1,9 pct., hvilket altså er på linje med den amerikanske centralbanks inflationsmålsætning på 2 pct. Det kommer efter en lang periode, hvor det underliggende inflationspres snarere har ligget på 5 pct.

En svale gør ingen sommer, og derfor kan man ikke ud fra en observation sige, at nu er den høje inflation forsvundet, da der er et element af støj i data. Det er dog alligevel et skridt i den rigtige retning, at der nu er spæde tegn på, at de faktiske prisstigninger følger de ledende inflationsindikatorer, der har peget nedad i en del måneder efterhånden.

Det gælder ikke mindst for servicesektoren, hvor inflationspresset nu endelig også er begyndt at aftage. Man skal også huske på, at hvor inflationen viste sig at være langt højere end ventet i 2021 og 2022, så er inflationen begyndt at være lavere end ventet her i 2023. Inflationen er stadig det vigtigste markedstema.

Det har vi også set den seneste måneds tid. Indtil for ganske nyligt steg renterne, og den toårige amerikanske statsobligationsrente nåede kortvarigt op i 5,10 pct. Det betød dog ikke, at vi så en korrektion på aktiemarkedet som i februar, hvor vi sidst så en tilsvarende renteudvikling.

Det skyldes, at hvor markedsrenterne dengang steg på fornyet inflationsfrygt, så har de seneste rentestigninger været drevet af en stærkere økonomi uden en markant højere inflationsfrygt. Stigende aktier og renter kan godt gå hånd i hånd, når det skyldes en stærkere økonomi.

Aktiemarkedet fik yderligere medvind efter det lave inflationstal, der betød endnu mindre inflationsfrygt. 2023 har været et stærkt aktieår, ikke mindst pga. tech/AI-temaet, men der kan godt være yderligere afkast at hente, hvis inflationsfrygten falder yderligere, og man undgår recessionen.

Omvendt betyder den lavere inflationsfrygt også, at der er grænser for, hvor højt op markedsrenterne skal, da centralbankerne ikke behøver at træde lige så hårdt på bremsen – faktisk er markedsrenterne faldet lidt igen efter inflationstallet. Statsobligationer indeholder stadig et vigtigt forsikringselement, skulle økonomien vende rundt og renterne falde mere signifikant.