Om Sterna

Enhver idé starter med et problem. Vores var simpelt: Formueforvaltning er for dyrt og uigennemsigtigt.

Gennem vores mange års erfaring i finansverdenen har vi på første hånd oplevet, hvordan mange velhavende danskere føler sig dårligt behandlet af deres formueforvalter.

Det har altid undret os, hvorfor det kun er de største formuekunder, som får god behandling og særfordele – mens andre kunder skal opleve dårligere  service, mangelfuld personlig rådgivning og markant højere priser for deres formueforvaltning.

Vi har heller aldrig forstået, hvordan man kan kalde sig uafhængig formueforvalter, når man investerer kundernes formue i egne, dyre finansielle produkter.

Det vil vi gøre op med.

Professionel formueforvaltning, gunstige kundevilkår og stordriftsfordele skal være for flere.

Derfor startede vi Sterna Capital Partners.

VORES VÆRDIGRUNDLAG

Sterna Capital Partners er en dansk formueforvalter målrettet velhavende danskere, familier og private fonde.

Vi leverer formueforvaltning, som den bør være.

Vi gør op med høje gebyrer, har ingen egeninteresse i valg af investeringsprodukter og tror ikke på idéen om, at én standardløsning kan imødekomme alles ønsker og behov.

For os skal professionel formueforvaltning være fair, personlig og gennemskuelig.

Fair og gunstige vilkår, hvor vores stordriftsfordele tilfalder dig og ikke os. Vi har ingen indtjening forbundet med valg af investeringsprodukter, partnerskaber eller transaktioner.

Personlig rådgivning, hvor vi i tæt dialog og samarbejde lægger en langsigtet strategi for din formue. Vi kommunikerer direkte til dig om vores løbende håndtering og optimering af din formue, så du altid er velinformeret.

Gennemskuelig forretningsmodel, hvor du ikke betaler én krone mere end det, vi aftaler. Vi har ingen skjulte dagsordener i vores rådgivning eller investeringsbeslutninger.