Første kvartal var et stærkt kvartal på aktiemarkedet trods støt stigende renter. Højere aktiekurser og stigende renter kan godt gå hånd i hånd, når det skyldes en stærkere økonomi. I USA er vækstforventningerne for i år blevet løftet fra ca. 1,0 pct. til 2,4 pct. på seks måneder.

I april måned vendte korrelationen. Her faldt globale aktier, mens markedsrenter fortsatte op. Det skyldtes, at inflationsfrygten vendte tilbage. Hvor vækstdrevne rentestigninger er positive for aktiemarkedet, er inflationsdrevne rentestigninger det modsatte.

I USA har inflationen været højere end ventet hele året, og lige nu ligger det underliggende inflationspres snarere på 4-5 pct. end 3-4 pct. Høj inflation over 2 pct. er håndterbart, men inflationen må ikke være for høj.

Samtidig steg den geopolitiske usikkerhed igen. Det gav også anledning til profittagning efter den stærke aktiestart.

Den amerikanske centralbank måtte i denne uge anerkende, at det er for tidligt at lempe pengepolitikken, når økonomien er stærk, og inflationspresset er for højt.

Det er et stilskift, for man holdt længe fast i, at det ville give mening med to-tre rentenedsættelser i løbet af året. Den amerikanske centralbank har fortsat en bias mod at lempe pengepolitikken, men jeg har svært ved at se det ske i år, givet den økonomiske udvikling.

I Europa har Den Europæiske Centralbank gjort det klart, at man har intentioner om at nedsætte den pengepolitiske rente med 0,25 procentpoint på mødet i næste måned. Investorerne indpriser en godt 90 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse.

Man skal altid lytte til folks intentioner, og det gælder også for centralbanker. Når det er sagt, bør både investorer og ECB om ikke andet skele til udviklingen i USA.

Det er ikke længe siden, at de fleste var overbeviste om, at inflationen var under kontrol i USA. Det var den ikke. De seneste væksttal fra Europa var højere end ventet, og inflationspresset er over 2 pct. Ikke mindst er prispresset i den vigtige servicesektor fortsat alt for højt. Derfor er det svært for mig at se en stribe af rentenedsættelser.

Udviklingen i Europa har de seneste år mindet om den i USA, men med en forsinkelse på omtrent seks måneder. Hvad de økonomiske nøgletal viser bliver vigtigere for renteudviklingen, end hvad ECB siger her og nu. Ligesom det var tilfældet med den amerikanske centralbank.

Frygten for global stagflation, dvs. kombinationen af en vækstopbremsning og for høj inflation, er steget. For nuværende har jeg tiltro til, at den stærke økonomi kan fortsætte trods højere renter og høj inflation.

Jeg ser ikke mange tegn i nøgletallene på en kraftig vækstopbremsning. Samtidig har vi set en stabilisering i de ledende inflationsindikatorer.

Niveauet er for højt, men intet tyder på et nyt 2022-forløb. På den korte bane kan der være større udsving på markederne, end vi var vant til i starten af året, fordi investorerne er mere følsomme over for negative vækst- og inflationsoverraskelser. Hvis jeg har ret, vil vi på et tidspunkt igen se stigende aktier trods høje renter.